Mysteriet om papegøjen der blev skudt

Det var en grå og regnfuld søndag morgen, der egnede sig perfekt til kaffe, smøger og 30 kilo aviser, inden dagens pligter lå foran mig: spidse min blyant, snøre mine sko og gå ned på Café Freud med en kryds og tværs. Pludselig ringede telefonen. Jeg har ellers længe ledt efter en telefon, der ikke ringer pludselig, men det er ikke lykkedes endnu.

”Nissens Detektivbureau, det er Nissen.”

”Er det Nissen?” lød en spinkel, grådkvalt barnestemme.

”Ja, det skulle jeg mene,” mente jeg.

”Jeg hedder så Mathias.”

”Dav, Mathias. Hvorfor ringer du så til mig?” spurgte jeg.

”Er du ikke sådan en privatdetektiv-ting?” spurgte den grådkvalte.

”Jo,” bekræftede jeg.

”Poppe er død,” sagde han.

”Det er ikke noget stort tab for dansk populærmusik.”

”Hvad?”

”Ikke noget, glem det. Hvem er Poppe?”

”Min fugl,” snøftede han.

”Og nu vil du have mig til at finde ud af, hvordan den døde?” forudsagde jeg.

”Hvordan kunne du vide det?” spurgte han forbløffet.

”Det er mit job at vide den slags,” svarede jeg og prøvede at lyde lakonisk.

”Jeg vil have Poppe igen!!” begyndte knægten at vræle.

”Mathias, er din far eller mor i nærheden?”

”Min far er død, og min mor sover.”

”OK, jeg kommer. Hvor bor du?”

Han opgav en adresse i en af forstæderne, og jeg gik ned på gaden og prajede en taxi. En halv time senere indfandt jeg mig på gerningsstedet, og Mathias åbnede, lige inden jeg ringede på.

”Schh, mor sover,” hviskede han.

”Hvor er Poppe?” spurgte jeg.

”Han er død,” svarede han med gråd helt op i næsen.

”Ja, men hvor er … den døde Poppe?” ville jeg vide.

”Ude i bryggerset,” fremstammede han.

”Kan du se, hvordan han er død?” spurgte jeg nænsomt.

”Nej, jeg tør ikke gå derud,” hulkede knægten.

”Hvordan ved du så, at han er død?” blev jeg nødt til at spørge.

”Det sagde mor!”

”Så bliver jeg nok nødt til at vække hende og spørge hende om noget.”

”OK, men gør det forsigtigt, så hun ikke vågner,” hviskede Mathias og pegede på en lukket dør.

”Nej, du henter hende, min forsikring dækker ikke,” sagde jeg.

Han kiggede mærkeligt på mig, men forsvandt ind bag døren. Lidt efter kom han ud med en ca. 30-årig kvinde med morgenhår og housecoat. Bag hende så jeg et glimt af en nøgen fyr i en stor dobbeltseng, og jeg genkendte straks Skvaller-koncernens unge milliardær-arving fra ugebladene.

”Godmorgen og undskyld jeg forstyrrer, men din søn har…,” begyndte jeg.

”Ja tak, det hører jeg, hvad er det for noget vrøvl med Poppe?” spurgte hun skarpt.

Jeg kiggede over hendes skulder og ind på den unge Skvaller.

”Ny kæreste?”

”Ja, er han ikke bare pragtfuld!” Hendes øjne svømmede. Det lignede butterfly, men jeg er ikke ekspert.

”Og han friede til mig i går,” tilføjede hun med en stemme som om hun havde drukket en halv liter sirup med honning.

”Kom I sent hjem?” spurgte jeg.

”Øh ja… hvorfor?”

”Var du inde og sige godnat til Mathias, før I gik i seng?” Jeg havde fået fært.

”Ja, selvfølgelig, det gør jeg altid,” svarede hun desorienteret. Sådan lyder kvinder altid, når jeg har talt med dem i mere end et halvt minut.

”OK. Jamen, så tror jeg ikke, jeg har flere spørgsmål. Jeg skal bare lige tale lidt alene med min klient,” sagde jeg.

Moderen så undrende på mig, trak så på skuldrene og gik ind i soveværelset igen og lukkede døren. Jeg tog Mathias ved hånden.

”Mathias, vis mig lige bryggerset.”

Han førte mig ud i køkkenet og hen til bryggersdøren. Han knugede min hånd, da jeg tog i dørhåndtaget.

”Poppe vil ha’ sukker, Poppe vil ha’ sukker!” lød det fra den lyslevende papegøje, der sad på en pind i et kæmpe fuglebur.

”Årh, sejt! Du har genoplivet ham!” udbrød han.

”Mathias, Poppe var slet ikke død,” forklarede jeg ham.

”Jamen, det sagde mor!”

”Ja, Mathias, din mor sagde til dig i går aftes, at hun havde skudt papegøjen, men det var en metafor.”

“Nej, jeg er altså sikker på, det var min mor!” sagde han indigneret.

“Ja, øh… det var din mor. Men hun brugte noget, der kaldes en metafor,” forklarede jeg.

“Nej, hun ikke bruger noget, det har jeg tit hørt hende sige til moster!” fastslog han med stor overbevisning.

“Mathias, en metafor, det er når voksne bruger nogle udtryk, der betyder noget andet end man tror,” forklarede jeg pædagogisk.

”Jamen hvad betyder så det hun sagde?” ville knægten vide.

”Det betyder bare, at din mor er meget glad for sin nye kæreste!”

”Årh… ligesom hun sagde, hun var skudt i far, indtil han døde under elgjagten?” spurgte han med store øjne.

”Øh, ja, nok lissådan,” sagde jeg og trak mig langsomt tilbage. På vej ud af døren vendte jeg mig om mod drengen, der havde taget papegøjen op på sin skulder.

”Mathias, hils din mor og sig, at jeg sender en regning en af dagene.”

”NEJ!!! Hun plejer at skyde regningerne til den første, og hvad så hvis hun rammer Poppe?”

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Mysterier. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s